Tour de krop og hjerne #scienceslam4life

Tid og sted: Havnegade 45, D6, (Haven) fredag kl. 13.00- 14.00

Tour de krop og hjerne

Kroppen er fuld af celler, men hvad er cellerne fulde af? Får du nok ud af din fantastiske hjerne? Og er det for sent at komme i form? Molekylærbiologen, lægen og fysiologen har syv minutter til at levere den nyeste aldringsforskning. Bliv lidt længere til en guidet tur i hjerne, celler og muskler.

Heldigvis bliver de fleste ældre – endda gamle. Så vi er flere, der skal tænke på den dag, vi kan mindre. Vi kan blive syge, få smerter eller færre kræfter. Vi kan også prøve at udsætte alt det, så vi har et sjovt liv og et fint helbred helt op i en høj alder – det kalder vi sund aldring.

Forskerne Claus Desler, Jørn Helge og Ellen Garde fra Center for Sund Aldring er eksperter i aldring – i celler, hjerne og muskler. Vær med, når de diskuterer vores egen indflydelse på, hvordan vi får det senere. Der er tid til spørgsmål og kommentarer.

Center for Sund Aldring er et tværvidenskabeligt forskningscenter på Københavns Universitet. Vi er på Folkemødet under overskriften Sund4life.

Event i Folkemøde-programmet.

Arrangør:
Center for Sund Aldring

Deltagere: Claus Desler, Jørn Helge og Ellen Garde