Morgensang #syng4life

Tid og sted: Havnegade 45, D6, (Huset) fredag 9.30-10.00

Kor 72 Korkaravanen

Vågn op og styrk dig med sang før en lang dag på Folkemødet. Kor72 Korkaravanen byder dig og dagen velkommen med morgensang, hvor du vil få rørt både krop og stemme med sange til livet, glæden og fællesskabet. Det bliver dagens bedste energitilskud i SANGVÆR.

Vi vil varme stemmen op og synge en buket livgivende sange. Morgensangen varer knap en halv time og alle er velkomne til at komme og synge “med sit næb”: børn, unge, ældre og midt imellem!
Kor72 er en landsdækkende organisation for amatørkor, der styrker og fremmer sangen med støtte fra Nordea-fonden.

Når vi synger, oplever vi glæde, nærvær og fællesskab uanset alder. Sangene bærer vore traditioner, historie og fælles oplevelser. At starte dagen med en sang gør dig klar til at gå nynnende ombord i Folkemødets mange inspirerende arrangementer.

Event i Folkemøde-programmet.

Arrangør:
Kor72 Korkaravanen

Deltagere: Lisbeth Graakjær