Livet på spil – hvor gammel bliver du? #spil4life

Tid og sted: Havnegade 45, 6D, (Huset) alle dage

Livet på spilSæt Livet på spil og dyst med kolleger og venner om at blive ældst. Aldringens lykkehjul forandrer kroppen og afgør din skæbne. Få ny viden og et smil på læben. Spillet er baseret på forskning fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, og skaberne står klar til at spille med. Livet på spil handler om, hvordan krop og livsvilkår ændrer sig livet igennem. Nogle gange rammes vi af skavanker eller sygdomme, der sætter fart i aldringen. Andre gange holder gode vaner, relationer og held os raske langt ind i alderdommen. Spillet er en leg med aldringens mange elementer. Virkeligheden er altid mere kompleks, men legen her giver ny viden og måske et grin eller to på bare 10 minutter. Du kan spille hos Sund4life under hele Folkemødet. Livet på spil står til daglig på Medicinsk Museion i København og er baseret på forskningsresultater og faglig viden og skabt i samarbejde fra forskere fra Center for Sund Aldring og fagfolk fra patient- og interesseorganisationer.

Arrangør:
Center for Sund Aldring, Københavns Universitet

Deltagere: