Fysisk aktivitet for skolebørn; holdspil4life

Tid og sted: Havnegade 45, D6, (P-pladsen) fredag 17. juni 11:30 - 12:15

Fysisk aktivitet for skolebørn og spilhjulet CHS

Center for Holdspil og Sundhed forsker i hvordan fysisk aktivitet kan organiseres, og Dansk Skoleidræt implementerer viden i praksis. Fysisk aktivitet i skolen kan fremme selvværd, inklusion og sundhed! Hør hvordan bevægelse i grundskolen kan organiseres så selvværd, inklusion og sundhed fremmes.

Center for Holdspil og Sundhed forsker i effekterne af fysisk aktivitet. Dansk Skoleidræt bruger centres viden når de implementerer deres idræts- og bevægelsesprogrammer i skolerne. Med programmet Sunde Børn Bevæger Skolen støtter Dansk Skoleidræt skolerne i at implementere daglig motion og bevægelse i hele skoledagen på en måde, som afspejler forskningen på området læring og fysisk aktivitet. Kom og hør om, hvordan man går fra viden til praksis, og se eksempler på fysisk aktivitet, der kan implementeres i skoledagen og fremmer sundhed, selvværd og inklusion.

Center for Holdspil og Sundhed er et tværvidenskabeligt forskningscenter på Københavns Universitet. Visionen er at servicere kommuner, idrætsorganisationer og virksomheder med viden om, hvordan man med holdspil kan forbedre folkesundheden på en måde, som er socialt engagerende og sjov. Centret er støttet af Nordea-fonden. Vi er på Folkemødet under overskriften Holdspil4life.

Event i Folkemøde-programmet.

Arrangør:
Center for Holdspil og Sundhed

Deltagere: Jens Bangsbo, Professor, Center for Holdspil og Sundhed. Niels Grinderslev, Generalsekretær, Dansk Skoleidræt. Glen Nielsen, Forsker, Center for Holdspil og Sundhed Københavns Universitet.