Det’ Hammer-fedt #motiveret4life

Tid og sted: Havnegade 45, 6D, (Haven) lørdag kl. 13.00-14.00

Det hammer fedtHammer fra DRs serie Rigtige Mænd har lagt sit liv om. Han spiser sundere, motionerer og kan se frem til flere år med bedre helbred. Professor Jørn Wulff Helge forsker i motivation og motion. De slår pjalterne sammen i en snak om, hvordan man lægger kursen om – og holder den. Og hvad vi som samfund kan gøre for, at flere mænd følger Hammers eksempel.

Danske mænd lever 3-13 år kortere end danske kvinder, og de er også mere ramt af alvorlige sygdomme. Hvordan motiverer vi mænd til at lægge en sundere livsstil, som kan give et længere liv? Jørn Wulff Helge forsker i, hvordan fysisk aktivitet påvirker vores krop, og hvordan du fastholder en ny og sundere livsstil. Skraldemanden Jan Lund Hammer brugte før kun sin motionscykel til at tørre tøj på, men træner i dag fire gange om ugen. Få inspiration til sundere vaner, og hvordan du holder fast i dem, når forskningen møder den personlige erfaring.

Din vært er Center for Sund Aldring – et tværvidenskabeligt forskningscenter på Københavns Universitet støttet af Nordea-fonden. Vi er på Folkemødet under overskriften Sund4life.

Event i Folkemøde-programmet.

Arrangør:
Center for Sund Aldring, Københavns Universitet

Deltagere: ’Hammer’ fra Rigtige mænd: Jan Lund Hammer og Jørn Wulff Helge