Byt din aldringsfrygt væk #scienceslam4life

Tid og sted: Havnegade 45, 6D, (Huset) søndag kl. 11.00- 12.00

byt din aldringsfrygt væk

Ømme led, trætte ben og blåt hår. Er det uoverskueligt at blive gammel? Kom og byt dine myter og fordomme til vigtig viden hos Sund4life. Tre forskere står for handlen i science slam om celler, psyke og sunde vaner. Hvis du tager synspunkter og spørgsmål med, får du også svar.

Heldigvis bliver vi ældre, men står skavankerne mål med fordelene? Forskerne Claus Desler, Jørn Wulff Helge og Bjarke Oxlund ved alt om aldring, og hvordan vi får de rare, sjove år til at blive ved. De får hver syv minutter til at give deres viden videre, og så kan du komme på banen.

Desler, Helge og Oxlund kommer fra Center for Sund Aldring, hvor de gransker kroppens mindste dele, effekten af fysisk aktivitet og forestillinger om, hvad ældre vil og kan. Center for Sund Aldring er et tværvidenskabeligt forskningscenter på Københavns Universitet støttet af Nordea-fonden. Vi er på Folkemødet under overskriften Sund4life.

Event i Folkemøde-program.

Arrangør:
Center for Sund Aldring

Deltagere: Claus Desler, Jørn Wulff Helge og Bjarke Oxlund