BørneBasketFonden

Børnebasketfonden

BørneBasketFonden er en almennyttig fond, der har til formål, at bevæge børn igennem basketball og øge interessen og kendskabet til sporten. Fonden er stiftet i efteråret 2014 i fællesskab af Foreningen SFO Basket og Birgitte Melbyes Fond (En fond under Danmarks Basketball Forbund).

Events i Sund4life

Straffekast til politikerne #basket4life
Forhåbentlig er politikere gode til at multitaske. I hvert fald skal fx Peter Skaarup, Pia Allerslev, Magnus Heunicke og Peter Mogensen både fokusere på basketbolden og børn i bevægelse, når de besøger Sund4life-huset til ti straffekast og en snak med direktør for BørneBasketFonden Jens Laulund. Politikerne konkurrerer både om flest mål i kurven og de skarpeste visioner for aktive børneliv på parkeringspladsen ved Havnegade 45. Legen er organiseret af BørneBasketFonden, som arbejder med at sætte børn i bevægelse gennem basketball og udbrede kendskabet til sporten.
Havnegade 45 (D6) fredag 17. juni kl. 15.00-16.00 og lørdag 18. juni kl. 10.00-10.30