Årets Dans Workshop #dans4life

Tid og sted: Havnegade 45, D6, (Huset), torsdag kl. 16.30-17.00

Dansehallerne
Folkemødet er andet end debat og dialog. Det er også dans. Dans skaber fællesskab, glæde og sundhed, og vi har alle en dansehistorie og nogle minder om dans, der rækker helt tilbage til vores barndom. Derfor inviterer Dansehallerne til fællesdans og instruerer i Årets Dans.

Workshoppen henvender sig til alle fra små børn til voksne og seniorer. Så find smilet og danseglæden frem og dans sammen med dit barnebarn, din nabo eller en helt ny ven, når vi torsdag eftermiddag forvandler teltet i haven til et dansegulv. Under opvarmningen får man lejlighed til at fortælle sin dansehistorie og sætte bevægelse på. Derefter instrueres deltagerne i Årets Dans. Dansehallerne er en ledende institution for ny koreografisk scenekunst og præsenterer nye perspektiver på samfundet og den menneskelige erfaring gennem kunstneriske projekter af høj kvalitet.

Event i Folkemøde-programmet.

Arrangør:
Dansehallerne

Deltagere: Jannik Elkær, Danser/koreograf, Dansehallerne. Laura Navndrup Black, Danser/koreograf, Dansehallerne. Esther Haugegaard, Danser/koreograf, Dansehallerne. Anna Krarup, Projektleder, Dansehallerne. Michael Gjølbye Madsen, Kommunikationsmedarbejder, Dansehallerne.